Nu rives hjørneejendom ved Torvecentret ned

Mandag den 31. oktober begynder entreprenørmaskiner at rive hjørneejendommen ved Torvecentret i Silkeborg ned. Ejendommen, som vender ud mod Christian 8.s Vej og Fredensgade, skal ikke være en del af det nye, store Fredensgård-projekt, som entreprenør- og byudviklingsvirksomheden A. Enggaard og pensionskassen PKA står bag. Nedrivningen er et led i planen for rydning af grunden ved det tomme torvecenter.

A. Enggaard har for længst fået tilladelse til at rive ejendommen ned, fordi nedrivningen også var en del af et tidligere projektforslag og lokalplan, som blev godkendt af byrådet i 2020. Men siden begyndelsen af juni har virksomheden fokuseret på at rydde hjørneejendommen for alt indvendigt og fjernet vinduer, mursten med mere, og nu er næste skridt, at ejendommen bliver revet ned. A. Enggaard er også i gang med rydningen af de øvrige bygninger på grunden – for eksempel Christian 8.s Vej 31 og 33.

Nedrivningen af hjørneejendommen gør det nødvendigt at foretage afspærringer af fortov og cykelsti rundt om hjørneejendommen i perioden 30. oktober til 21. november. Det ene spor på Christian 8. Vej i sydgående retning lukkes i perioden. I forbindelse med nedrivningen vil der være øget trafik til og fra byggegrunden, fordi blandt andet mursten og beton skal køres bort, mens A. Enggaard forventer, at materialet er bortskaffet ved udgangen af november.

– Med nedrivningen af punkthuset kommer vi endnu et skridt nærmere realiseringen af Fredensgård, som bliver et aktiv for Silkeborg. Hele området får et arkitektonisk løft, vi bygger nye attraktive lejligheder og erhvervslokaler, etablerer nye parkeringspladser og skaber et nyt gårdrum, der er tilgængeligt for alle. Nedrivning og opførelse af nye bygninger vil i perioder skabe gener, men vi gør alt, hvad vi kan, for at planlægge arbejdet på den mest hensigtsmæssige måde, så generne bliver så små som muligt, siger Ole Ruby Eskildsen, der er projektleder hos A. Enggaard.

A. Enggaard informerer løbende om afspærringer og andre relevante nyheder på projektets hjemmeside, hvor man også kan tilmelde sig et nyhedsbrev om Fredensgård.

Vil du holdes opdateret om Fredensgård?
Dine kontaktoplysninger

    Fredensgaard_NoParking2_800x600
    Gammel p-kælder lukker og bliver erstattet af ny kælder med mere lys og bredere p-båse

    P-kælderen ved Torvecentret i Silkeborg er nedslidt og skal rives ned for at gøre plads til en ny p-kælder, som bliver en del af Fredensgård-projektet. Den gamle og nedslidte p-kælder

    Læs mere
    Fredensgård - nedrivning (2)
    Stort fokus på genbrug ved rydning og nedbrydning af Torvecentret og lejligheder

    Vinduer, parketgulve, gipslofter og mange andre ting fra Torvecentret i Silkeborg og den tilstødende boligblok kan bruges i andre sammenhænge. Mange tons materialer får nyt liv hos private eller virksomheder,

    Læs mere
    Bilister skal kunne benytte parkeringskælder i Silkeborg under julehandlen

    A. Enggaard har længe været klar til at gøre parkeringskælderen ved Torvecentret klar til redrivning, men entreprenør- og byudviklingsvirksomheden vil holde den åben, så borgerne kan benytte den i forbindelse

    Læs mere

    Denne browser understøttes ikke længere

    Du skal skifte til en moderne browser, før funktionerne på hjemmesiden virker.

    Vi anbefaler at bruge en af de moderne browsere: Google Chrome eller Microsoft Edge. En af disse er sikkert allerede installeret på din computer, ellers kan du hente dem her:

    Det er under alle omstændigheder på tide at skifte, da Microsoft pr. 31. december 2019 ikke længere understøtter Internet Explorer. At surfe nettet via Internet Explorer udgør dermed en sikkerhedsrisiko for din computer og dit data.